Trivsel er det, forældre vægter højest, når de vælger skole. Heldigvis måles den hvert år på alle folkeskoler. Her er, hvordan du læser tallene, og hvor du skal passe på.
Hvad er trivselsmålingen?
Den nationale trivselsmåling er et spørgeskema, som eleverne i folkeskolen besvarer hvert år mellem 20. januar og 20. marts. Eleverne i 4.–9. klasse svarer på 40 spørgsmål. De yngste elever får et kortere skema, og der beregnes ikke indikatorer for dem.
De fem indikatorer
For 4.–9. klasse samles svarene i en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den højeste trivsel.
| Indikator | Hvad den handler om |
|---|---|
| Generel skoletrivsel | Samlet mål bygget på 29 af spørgsmålene |
| Social trivsel | Tilhørsforhold til klasse og skole, tryghed og mobning |
| Faglig trivsel | Elevens oplevelse af egne evner og koncentration |
| Støtte og inspiration | Motivation, medbestemmelse og lærernes hjælp |
| Ro og orden | Støj og uro i klassen og lærernes klasseledelse |
Sådan læser du tallene
- Kig på udviklingen over flere år. Ét års resultat kan svinge, især på små skoler. Tre-fire år viser en retning.
- Sammenlign indikatorerne med hinanden. En skole kan score højt på social trivsel og lavere på ro og orden. Det giver gode spørgsmål til orienteringsmødet.
- Læg ikke for meget i små forskelle. Tallene er gennemsnit. En forskel på få hundrededele mellem to skoler siger sjældent noget om dit barns hverdag.
- Se, om tallet mangler. Når for få elever har svaret, bliver resultatet skjult for at beskytte eleverne. Et tomt felt betyder altså ikke, at trivslen er lav.
Det fortæller tallene ikke
Trivselsmålingen viser, hvordan eleverne oplevede skolen sidste vinter. Den siger ikke noget om den klasse, dit barn kommer i, eller om det enkelte barns trivsel. Bruger du tallene, så brug dem som et udgangspunkt for spørgsmål, ikke som en dom.
På landsplan har Undervisningsministeriet set et mindre fald i elevernes skoletrivsel siden 2015, selvom de fleste stadig er glade for at gå i skole.