Så meget bruger din kommune på hver folkeskoleelev

Din kommune bestemmer selv, hvor mange penge der bruges på folkeskolen. Derfor er forskellene store. Ifølge Danmarks Statistik brugte kommunerne i gennemsnit 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023. Kolding brugte mindst med 64.000 kr., Læsø mest med 141.500 kr.

Fem kommuner brugte over 100.000 kr.

Det var Læsø, Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Fordelt på typer af kommuner så det sådan ud:

Hvorfor er forskellen så stor?

Danmarks Statistik peger på tre forklaringer: geografi, befolkningens sammensætning og politiske prioriteringer. Små skoler er dyrere pr. elev, fordi bygninger og lærere skal betales, uanset hvor mange elever der er. Det er en stor del af forklaringen på, at ø-kommunerne ligger højest.

Pas på: tallet afhænger af, hvad der tælles med

Danmarks Statistiks tal dækker kun den "rene" folkeskoleudgift. Undervisningsministeriet regner bredere og medtager også specialskoler og specialundervisning uden for de almene skoler. Med den metode var den gennemsnitlige udgift 96.866 kr. pr. elev i 2024. Begge tal er korrekte, men de kan ikke sammenlignes direkte. Sammenlign derfor altid tal fra samme kilde.

Hvad med friskoler og privatskoler?

Frie grundskoler får et statstilskud, som i gennemsnit er 63.031 kr. pr. elev i 2025. Tilskuddet beregnes som 76 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen tre år tidligere. Dertil kommer forældrenes skolepenge. Ministeriet vurderer, at der generelt bruges flere offentlige midler pr. elev i folkeskolen end i frie grundskoler.

Det kan tallet ikke fortælle dig

• Hvor mange penge der når dit barns skole. Kommunen fordeler pengene mellem skolerne efter sin egen model.
• Om undervisningen er god. Flere penge kan betyde mindre klasser, men de kan også skyldes, at kommunen har mange små skoler.
• Hvad der sker i år. Regnskabstal kommer med et par års forsinkelse.

Brug derfor tallet til at stille spørgsmål til kommunens prioriteringer, ikke som et mål for kvalitet.