Hvilken skole hører mit barn til – og må I vælge en anden?

Jeres adresse afgør, hvilken folkeskole dit barn hører til. Men I behøver ikke vælge den. Med det frie skolevalg kan I søge en anden folkeskole, også i en anden kommune. Der er dog tre ting, der afgør, om det lykkes: plads, kommunens kriterier og transport.

Distriktsskolen: jeres sikre plads

Alle børn hører til en distriktsskole ud fra bopælen. Som udgangspunkt har barnet en ubetinget ret til at blive optaget der. Det gælder også, hvis I flytter ind i distriktet midt i et skoleår. Kommunens hjemmeside viser, hvilken skole jeres adresse hører til.

Frit skolevalg: hvis der er plads

I kan søge en anden folkeskole gennem kommunens digitale indskrivning. Barnet kan kun optages, hvis der er plads, og skolen har et relevant tilbud til barnet. Hvis barnet bliver optaget, har det også ret til en SFO-plads på skolen, hvis der er plads.

Folkeskoleloven sætter et klasseloft ved skoleårets start:

Kommunen kan sætte en lavere grænse for, hvor mange der optages via frit skolevalg. Når grænsen er nået, er der ikke flere pladser.

Når der er flere ansøgere end pladser

Kommunen skal have objektive kriterier, typisk søskende og afstand. I Egedal går kommunens egne borgere forud, så søskende, så de nærmest boende. Til sidst trækkes der lod. Kriterierne står i kommunens styrelsesvedtægt for skolerne.

Skolebussen følger ikke med

Børn, der går på distriktsskolen, har ret til gratis befordring ved lang eller trafikfarlig skolevej. Grænsen er 2½ km i 0.–3. klasse, 6 km i 4.–6. klasse og 7 km i 7.–9. klasse. Vælger I en anden skole via det frie skolevalg, har barnet ikke krav på fri befordring. Kommunen kan dog vælge at give den.

Tre ting, mange overser

• Har I valgt en anden skole, har barnet ikke automatisk ret til at komme tilbage til distriktsskolen senere.
• Er skoler lagt sammen med flere afdelinger, er det typisk skolelederen, der bestemmer afdelingen.
• Kommunen kan i særlige tilfælde lukke en bestemt klasse for nye elever for at beskytte den.